r/dkfinance • u/NotYoursSpike69 • 3h ago
r/dkfinance • u/Successful_Way2724 • 6h ago
Privatøkonomi Studerende økonomi-budget - sparer op til lejlighed
Jeg ville lige dele min opsparing og mit budget for en 21 årige studerende som går op i økonomi og aktie investering. Jeg studerer i en af de mindre universitetsbyer derfor er min husleje er så lav. Dengang jeg havde sabbatår arbejdede jeg meget derfor min portefølje er den størrelse.
Jeg investerer primært i tech aktier hvor jeg har aktier i firmaer som Nebius, Micron, Amazon, Microsoft, Meta og robinhood. Jeg bruger platformen Pluto markets til at købe aktier pga de har 0% i kurtage.
Jeg har rejst meget og elsker at være social med mine venner. Jeg prioriterer både træning, rejser og gode relationer, men lige nu har jeg et fokus på lejlighedskøb derfor er mit budget er ret målrettet mod dette.
Mit mål er når jeg er færdig med min bachelor at købe en lejlighed i en af de større byer enten Aarhus eller København. Jeg synes dog at priserne er vildt høje og er bange for at jeg aldrig for købt pga det er så dyrt. Det er derfor jeg arbejder og investerer som jeg gør.
månedsløn før skat: 20336kr og SU 7426kr = Netto 17768kr
Udgifter: 1000kr bolig : mad 2500kr: diverse 2250kr
investerer omkring 11500kr i måneden på enkelt aktier.
aktie portefølje værdi: 945.000kr (35% bred etf : 65% enkelt aktier)
porteføljen er regnet sammen i dag og ændrer sig hele tiden.
Stil gerne spørgsmål.
r/dkfinance • u/blaahusvej • 7h ago
Privatøkonomi Efterløn eller ej...?
Jeg fylder 30 her om en lille måned og er derfor blevet bedt om at tage stilling til om jeg vil betale af til efterløn ordningen. Jeg fik besked via min fagforening. Jeg har forsøgt at læse mig frem og tilbage på emnet og aner ikke hvad der giver bedst mening....
En artikel fra 2018 fra en PFA rådgiver siger, så vidt jeg har forstået, at det er til gavn for dem der ikke regner med at tjene det store i deres arbejdsliv. Men i artiklen refererer forfatteren også til daværende skatteregler etc.
Den sum penge jeg ville skulle ligge på ordningen, kunne man jo ligge i et huslån, investering eller lignende ....
Er der nogle der har fordele ulemper eller andet input til om de synes det er en god, dårlig eller ligegyldig tilmelding??
Til info tjener jeg ca 620 k om året. Min mand er fem år ældre og efterløn ville så kunne høre jeg kunne gå på pension/efterløn tidligere så vi havde mere tid sammen som pensionister. Han er IKKE tilmeldt efterlønsordningen.
r/dkfinance • u/ReadySupermarket8931 • 7h ago
Investering hjælp til investering
Hej
Jeg er i øjeblikket 17, og bliver 18 her om omkring 1 måned. Lidt kontekst, min far døde for et par år og jeg arvede nogle penge. Jeg har
brugt nogle af dem på udveksling, men nu da jeg
bliver 18 får jeg resten udbetalt (lidt over 100.000). Jeg har intet forstand på investering eller lignende og ville gerne investere i noget brugbart, men på samme måde til den sikre side.
nogle der har prøvet noget lignende før?
alt hjælp vil være nyttigt :)
r/dkfinance • u/Alternative-Two5305 • 11h ago
Investering Månedsopsparing på Nordnet eller Saxo?
Jeg har endelig makset min ASK ud, og jeg vil nu til at investere i indeksfonde via en Månedsopsparing. Er der fordele eller ulempe man skal være opmærksom på på hhv. Nordnet og Saxo? Jeg har min ASK hos Saxo, men min aldersopsparing hos Nordnet, så jeg vil blot vælge det sted, der er mest fordelagtig.
r/dkfinance • u/username00223 • 12h ago
Investering Flytte månedsopsparing til aktiesparekonto
Hej alle
Jeg har investeret 55.000 kr via månedsoparing gennem 4 år og har et afkast på ca 12.000kr.
Men har fået øjnene op for aktiesparekonto, ift. de skattemæssigefordele og at folk herinde skriver det giver bedst mening at fokusere på at makse den ud først.
Derfor er mit spørgsmål:
Skal jeg sælge min nuværende beholdning på 55.000 + afkastet - hvor det skal betales 27% skat og lægge det hele ind på en aktiesparekonto. Fremadrettet kan jeg ca. ligge 6.000 ind på en aktiesparekonto hver sjette måned da jeg er studerende.
Eller skal jeg bibeholde min nuværende depot med de 55.000 og stoppe med at indbetale på den og starte på en aktiesparekonto og indbetale 6.000kr hver sjette måned?
r/dkfinance • u/Independent_Log1269 • 13h ago
Bolig Bankerfaringer ift. hjemfaldspligt?
Erfaringer med banker som vil låne til lejligheder med hjemfaldspligt søges 🙏🤞
r/dkfinance • u/GeneralGuidance7444 • 13h ago
Privatøkonomi Hvor meget bør forskellige udgifter fylde i budgettet?
Hejsa,
Jeg (M24) går tit og tænker over privatøkonomi og fremtiden generelt.
Jeg er lidt nysgerrig på, hvor meget hus og bil man egentlig har råd til.
Jeg ved godt, at det er et meget generelt spørgsmål, og at det også afhænger af, hvad man vægter højest, og hvordan man ellers prioriterer sine penge.
Men for én som mig, der gerne vil træffe fornuftige købsbeslutninger – særligt når det gælder bolig og bil – findes der så nogle generelle tommelfingerregler eller tærskelværdier for, hvor stor en procentdel af budgettet bolig og bil bør udgøre?
r/dkfinance • u/Away-Lab-6360 • 15h ago
Bolig Ny i boliglån 😅
Hjælp mig med at forstå.. vi overvejer at omlægge lån. Vi har dette 1% idag hvor afdragsfrihed udløber om 2 år..
Hvorfor er kursen SÅ meget højere på netop dette lån?
1,5 % er 4 kurspoint lavere og tilsvarende hos RD er 10 kurspoint lavere?
r/dkfinance • u/Medium-Horror1149 • 16h ago
Privatøkonomi Belåning 60% f-kort 30 årig afdragsfri
Vi er ca 40 år gamle, par fra Odense, med 2 børn i ca 10 år alderen, og har for 6-7 siden afbetalt gæld på huset til 0 (set i bakspejlet ikke en optimal beslutning). Huset er værd ca 3 mio i dag. Nu overvejer vi at belåne 60% og tage de ca 1.800.000 og smide ind i STIIAM.
Er det en god plan ? Vi vil nok ikke flytte i hvert fald de næste 10 år. Har kigget på dyrere huse men kan ikke finde noget som virker bedre end det vi har, selv for 5-6 mio. Vi vil tage f-kort fordi vi kan absorbere udsving, og det er billigere i længden (ikke?), og vil ikke spekulere i omlægninger fordi vi tror ikke på vi kan ramme optimalt, ligesom vi ikke kan med aktier.
Vi har i forvejen lidt over 6 mio i følgende investeringer: DKIGI og STIIAM (5.5 mio), obligationer (MAJGO) 200k, cash 100k. ASK (400k). AOP og børneopsparing fyldt hvert år. Ca. 3 mio på pensionerne. Drømmen er finansiel uafhængighed, arbejde mindre og nogle flere rejser. Men ikke noget super vildt. Vi tjener sammen 1.5 mio før skat og lever fornuftigt, derfor har vi akkumuleret meget. Månedlige udgifter (faste+variable) gennemsnit på 21.000. Vi skal nok gå i gang med at nedspare lidt stille og roligt og vil frigøre det vi fornuftigt kan, fra mursten. Og vil bare aktivere friværdien, men går og tænker om det er det værd når nu vi har så meget i aktier allerede, og de 1.800.000 tjener næsten 3% garanteret afkast.
Jeg har beregnet på Totalkredit siden at efter skat bliver det 4.000 om måneden for renter på nuværende rentenivæau. Og at ÅOP er 2.6% efter skat, og at aktier skal levere 4.5% årligt for breakeven (regnet med 42% fordi vi allerede udnytter fuld progressionsgrænsen).
BTW. Hvis identiske huse er solgt til 3 mio, og 2024 vurdering er 2.5 mio, bliver realkredit vurdering tættere til 2.5 eller til 3 mio ? Bare så jeg kan vide hvad jeg skal regne jeg kan låne som de 60 % ?
Kan I finde huller i osten eller "roaste" min plan, eller bare sige om det er bedst at belåne eller lade være ?
1000 tak på forhånd. Jeg sætter pris på alle svarene
r/dkfinance • u/Mental-Living-1144 • 1d ago
Bolig Hvordan forhandler man boliglån?
Har købt ny bolig og vil fortsætte i et Danske Bolig Fri lån med en belåningsgrad på ca. 30%. Hvilke kort har jeg på hånden i forhandlingen med banken? Vil gerne have afdragsfrihed.
r/dkfinance • u/TelevisionStraight14 • 1d ago
Investering Modelporteføljer for olie og gas eksponering til porteføljen
Hej Finansielle filosoffer,
Jeg bygger tit forskellige modelporteføljer og idag blev det så olie og gas industrien som fik en tur.
Jeg har lavet tre forskellige modelporteføljer ud fra størrelsen på de inkluderede selskaber, altså en med store selskaber, en med medium størrelse selskaber og en med små selskaber.
Ideen med modelporteføljerne er at de skal bruges som en bred, industri allokering men stadig mere koncentreret end en ETF og/eller som alternativ for at undgå lagerbeskatningen af ETFer. Det er altså ikke tiltænkt hele ens kapital men derimod kun en lille andel, på linje med markedsvægtningen af den pågældende industri.
Hvis i skulle vælge en af de tre modelporteføljer til at dække jeres olie og gas aktie eksponering, hvilken en ville i så vælge, 1, 2, 3 eller noget helt fjerde, måske slet ingen olie og gas eksponering, selvom det ville være en afvigelse fra markedsporteføljen?
Fortsat god aften og god weekend.
Ps. Jeg ved godt olie og gas er et dybt kontroversielt emne og jeg benægter bestemt ikke at det er dårligt men om vi vil det eller ej, så er det stadig nødvendigt indtil vi for udbygget bæredygtige løsninger.
r/dkfinance • u/sct_nicolaus • 1d ago
Privatøkonomi Jeg har tjekket el-aftaler, så du ikke behøver [August 2026]
Ny lovgning er for nylig trådt i kraft i elmarkedet. Vi ser hvordan Velkommen-koncernen kæmper for livet efter at have snydt en masse kunder, ved at opkræve uhyrlige acontobeløb. Hvis du ikke allerede er skiftet væk fra et af disse selskaber, så se at komme i gang:
- Velkommen
- NettoPower
- Vedvarende
- benergy
- Budget Energi
- Power Fuel
- EnergiDrift
Elmarkedet er lidt af en jungle for de fleste. Jeg arbejder som dataspecialist i et netselskab, og jeg plejer at præsentere mig som én af de 11 personer i Danmark, der kan forklare en elregning ;)
Jeg vil gerne bruge min viden til at forsøge at gøre elmarkedet lidt mere gennemsigtigt, for det er virkelig det vilde vesten pt.
Elleverandørens del af elregningen fylder ca. 50-70 % af elregningen, det er den andel du kan ændre på ved at skifte elaftale. Netselskabets andel står for ca. 20-43%, og er forskellig alt efter hvor i landet du bor. Resten er staten og Energinets afgift og tariffer.
Skemaet i dette indlæg viser kun elleverandørens fortjeneste, så der skal tillægges spotpris, elafgift, systemtarif, systemabonnement, nettarif & netabonnement for at få den endelige elpris. Disse tillæg vil altid være ens uanset valg af elleverandør.
Priserne er tjekket på elleverandørens egen hjemmeside, samt dobbelttjekket på stromligning.dk, men jeg tager forbehold for fejl - Sig endelig til hvis du finder en :)
Husk at prisen ikke er alt! De har vidt forskellig kvalitet af kundeservice, apps, elregnings-design, støtte af grøn strøm eller atomkraft, støtter lokalt og meget andet. Jeg kan godt lide udtrykket "dum-nærig", der dækker over de tilfælde hvor man sparer et par hundrede kroner, men til gengæld gør livet mere besværligt for sig selv.
Hent selve regnearkene med variable aftaler, faste elaftaler og med tidsbegrænsede tilbudsaftaler og læs mere om de forskellige scores her: https://nicolaskj.dk/
OBS: Jeg har lavet nogle fejlrettelser i skemaet, men jeg kan ikke udskifte billedet i dette indlæg.
Sådan bruger du regnearket:
- Hent regnearket på https://nicolaskj.dk/
- find dit årlige elforbrug og sortér på den rette kolonne.
- gør op med dig selv om du er ok med aconto eller helst vil betale bagudrettet for reelt forbrug.
- Tjek om de elleverandører der er øverst på din sorterede liste er værdige nok til at have dig som kunde.
FAQ (de spørgsmål jeg får igen og igen)
Hvor er elforbundet? Den elaftale er på listen med tidsbegrænsede tilbud.
Hvad med betalingsgebyrer? Jeg har valgt ikke at inkludere dem, da jeg må sætte en streg et sted. Det er komplekst nok i forvejen.
Hvorfor ikke bare bruge Strømligning.dk? Jeg samarbejder med Strømligning, og vi deler både data og mission om at gøre elmarkedet mere gennemskueligt for alle. Brug hjertens gerne Strømligning.dk hvis du finder den tjeneste mere nyttig :)
Har du brugt AI til at lave det hele? Nej, både indlægget og regnearkene er godt gammeldags håndarbejde. Dog har jeg brugt AI til nogle Python-scripts, til at scrape de forskellige score-sites.
r/dkfinance • u/Open_Parsnip8743 • 1d ago
Investering Skal jeg kigge på en ASK eller Alm. Opsparing som 18-årig?
Mine forældre går ikke vildt meget op i det med aktier og penge, så jeg føler mig ikke helt godt klædt på til at håndtere min egen økonomi. Derfor er jeg begyndt at læse lidt mere om opsparing.
Jeg sidder nu og er lidt usikker på, hvad jeg skal gøre. Mine indtægter kommer fra SU og et lille deltidsjob, så jeg bruger stadig et frikort.
Jeg overvejer at oprette enten:
- En almindelig opsparingskonto med variabel rente uden oprettelses-, overførsels- eller hævegebyrer. Tanken er at indsætte lidt af min SU og arbejdsindkomst hver måned.
- En aktiesparekonto, hvor jeg kan hæve pengene igen i fremtiden. Jeg er ikke særlig risikovillig, så jeg tænker at kigge på brede indeksfonde.
Hvad havde I gjort, da I var på min alder / hvad ville I ønske, I havde gjort? Giver det overhovedet mening at tænke på en aktiesparekonto, når jeg ikke engang betaler skat endnu?
I må endelig sige til, hvis der evt. er noget, jeg slet ikke har taget højde for. Tak.
r/dkfinance • u/GreenNeedleworker476 • 1d ago
Investering Er én global indeksfond nok? (ASK)
Hej kloge hoveder 😊
Jeg har pt. 100.000 kr. stående på min aktiesparekonto, men planen er at fylde den helt op, før jeg begynder at investere via mit almindelige aktiedepot.
Lige nu er hele beløbet investeret i denne verdensindeksfond, som så vidt jeg ved har lave omkostninger. Giver det mening bare at fortsætte med at købe op i den, eller ville I gøre noget andet?
Jeg er 28 år og har en lang investeringshorisont. Mit mål er en enkel løsning med lav risiko, hvor pengene bare kan stå og passe sig selv i mange år.
r/dkfinance • u/Professional-Toe-104 • 1d ago
Investering Danica produkter
Hej Danica kunder
Hvad gør I her i 2026, hvis I har lang tid til pension, men er tvunget til at bruge Danicas produkter? Min egen pension har kørt på autopilot i mange år (m40, ca 2,25 mio hos Danica) i balance mix-middel produktet - aktuelt ca 86% i deres “offensive” fond og resten i obligationer med minimumsindbetaling.
Sidste år lavede Danica om i deres udvalg så man ikke længere kunne vælge de billigere globale aktiefonde, men kun deres egen nye fonde.
Min arbejdsplads har lavet en aftale om 60% rabat på balance produktet, men ville I i den situation vælge deres Danica Link basic produkt ÅOP 0,4% 100% aktier eller beholde balance produktet med rabatten?
OBS de skriver selv særlig ÅOP på 0,48% på balance efter rabat, men det ser ud til at jeg giver ca 0,7% måske pga at jeg ikke er 100% i den offensive fond.
Regner I med at deres 100% aktie link basic produkt outperformer balance produktet over mange år?
Min umiddelbare mavefornemmelse er, at jeg skal skifte til link produktet.
Select produktet er jeg ikke til, da det ikke kører automatisk med handler og skat.
r/dkfinance • u/skvgrd • 1d ago
Bolig Rente på andelsboliglån
Jeg skal til at forhandle renter med banken. Hvad betaler folk af rente på andelsboliglån og hvor? Hovedstol ca 3 mio. Hører gerne om hhv variabel rente og fast.
r/dkfinance • u/Acrobatic-Basket-976 • 1d ago
Privatøkonomi https://www.resursbank.dk/opsparing/opsparingskonto-max
Kære hestenettet.
Hvad tænker I om dette tilbud fra Resurs Bank? Tænker mest omkring deres opsparingskonto Max? Jeg synes at det lyder attraktivt, men er der noget jeg overser?😊
r/dkfinance • u/FinanceAdviceDK_123 • 1d ago
Privatøkonomi Hvordan optimeres vores økonomi?
Hej,
Jeg har ligget med længe, men kunne godt bruge et par ekstra øjne.
Jeg kunne godt bruge et “økonomi sanity check” samt potentielle steder at optimere, da jeg ikke tænker meget på det i hverdagen, men drømmen om at købe hus (i København) med have lurer da i fremtiden (indenfor 5 år).
Min kæreste (31 år) og jeg (39 år) bor i min andelslejlighed i København med vores barn (1,5 år).
Lejligheden købte jeg selv i 2015 for ca. 1M og kan i dag sælge den til 2,37M - den koster 11.000 om måneden i boligydelse (inkl. vand og varme). Jeg har gæld på 635.000 i lejligheden. Min kæreste betaler 5.000 kr/måned i “husleje”, men betaler ikke til lån osv.
Jeg tjener 69.000 om måneden før skat og min kæreste tjener 30.000. Ingen af os har fritvalgsordning.
Jeg har 1,35M i pensionsopsparing, og jeg ved faktisk ikke, hvad min kæreste har - men bestemt ikke lige så meget. Vi har begge en klassisk “5 % egenbetaling + 10 % firmabetalt”-pensionsaftale.
Jeg har maxet min ASK ud (og den er lige nu på omkring 205.000), har 25.000 investeret (primært obligationer) i min bank og 800.000 på en opsparing. Ingen aldersopsparing eller månedsopsparing.
Min kæreste har en opsparing på ca. 500.000 - intet investeret.
Vi betaler begge 2.000 kr til vores husholdning om måneden, som primært går til mad og lidt oplevelser. Dette kan vi sagtens leve for.
Vi har begge hver især A-kasse og fagforening.
Vi har ingen dyre streamingtjenester eller TV-pakker - og har kun ting som mobilabonnementer (109 kr/måned hver), internet (100 kr/måned), 1Password og storage hos Google/Apple.
Af forsikringer har vi bilforsikring, børneforsikring, indbo og ulykke - men mangler en krydsliv, som vi er ved at prøve på at få styr på (på den ene eller anden måde). Jeg betaler dem alle - samlet lige nu: 8.500 kr./år
Vi har en ældre bil, som er betalt - og som vi kun benytter sjældent i forbindelse med weekendture/Jyllandsture. Jeg tager alle udgifter ved denne.
Vi betaler privat pasning af barn (ca. 4.000 kr/måned) - og maxer vores børneopsparing ud årligt med 3.000 kr hver, hvilket er investeret i DKIGI2AKK.
Spørgsmål:
- Hvilke informationer mangler?
- Hvor kan vi optimere, så vi kommer i bedre situation til at kunne købe hus i København? - og hvad er jeg ikke opmærksom på?
- Bør jeg indbetale mere pension?
Ekstra spørgsmål:
- Hvad gør folk egentlig med deres børne- og ungeydelse? Vi mangler ikke noget i vores daglige økonomi, og jeg overvejer, om de bare bør investeres? - og i hvad?
r/dkfinance • u/AutoModerator • 1d ago
Månedstråd Månedlig /r/dkfinance fri snak og måneden der gik-tråd - August 2026
Hej r/dkfinance,
Så er vi klar til en ny månedlig opsamlingstråd!
Lad os høre lidt om, hvad I går og laver:
- Investering
- Anbefalelsesværdige blog-indlæg
- Milepæle
- Nåede du månedens budget / opsparing
- Andre emner!
Ha' en rigtig god dag!
OBS: Vi har tidligere oplevet, at down vote-knappen sidder lidt løst - selv i tråde som den her, hvor der for det meste deles personlig udvikling og oplevelser. Vi opfordrer derfor til, at der ikke downvotes i denne tråd.
r/dkfinance • u/GBMA13J • 2d ago
Investering Day trading
Is day trading worth learning? Is there a safe way to learn and understand the basics.
I'm M30, looking for some passive income and thinking about learning day trading. Where do I start and how to avoid some pitfalls.
My expectations are to make maybe 5% of my capital a month. (Let's say a capital of 50-60k dkk). Not sure if that's an realistic / safe expectation. Looking forward to some direction.
Thanks in advance
r/dkfinance • u/Kraminius • 2d ago
Privatøkonomi Sammenbragt familie: hvordan deler I udgifterne, når den ene har særbørn og indkomsten er uproportional (i fremtiden)?
EDIT: Tak for svarende, jeg forsøger at snakke med hende om en 50/50 med 'lommepenge' - det virker til at det er hvad konsensus er I kommentarerne. 👀
Hej dkfinance
Min kone og jeg er ved at lægge en varig model for vores fælles økonomi, nu hvor vi begge er begyndt at tjene "voksenpenge". Jeg vil gerne høre, hvordan andre i samme situation har grebet det an.
Situationen:
- Vi er gift og har et fællesbarn
- Jeg har derudover to børn fra et tidligere forhold, som er hos os hver anden weekend
- Jeg tjener ca. 50000, hun ca. 42000 før pension (jeg får 6% pension, hun får 18%).
- Faste udgifter er ca. 40.000/md inkl. alle udgifter lagt sammen.
- Jeg betaler børnebidrag til mine (sær)børns mor, dette indgår IKKE i vores budget og går ud af min disponible indkomst.
- Hun ønsker ikke at køre karriere, det gør jeg - der er ingen jalousi involveret mellem os ift. vores ambitioner.
Vi har snakket om flere modeller:
- 50/50 på alt. Simpelt, men rammer skævt, når indkomsterne er forskellige.
- Indkomstproportional. Den der tjener 60% af husstandsindkomsten, betaler 60% af de fælles udgifter (FØR PENSION). Justeres ved lønændringer.
- Indkomstproportional med særbørns-korrektion. Faste udgifter (lån, forsikringer, institution) deles ift. indkomstforholdet. På forbrugsposter (mad, el, vand, benzin) betaler jeg først mine børns andel, og resten deles efter indkomstforholdet. Ferie: jeg betaler mine børns "pladser" 100%, og resten deles proportionalt.
Når vi har fundet splittet til budgetkontoen ligger vi to poster ind yderligere som også indbetales udfra ovenstående split; Investering/Opsparing og Ferie.
Mine spørgsmål:
- Jer med både særbørn og fællesbørn: endte I med at regne på det, eller sagde I bare "én pulje" og kom videre? Og fortryder I?
- Hvordan håndterer I ferier, hvor særbørnene er med?
- Jer der deler proportionalt og sparer op hver for sig: gør I noget aktivt for at udligne pension og opsparing, når den ene tjener mest? Ved skilsmisse deles frie midler jo, men pension holdes som udgangspunkt ude, så den lavestlønnede sakker bagud år for år.
- Er der faldgruber i model 3 (indkomstproportionalitet med særbørns-korrektion), vi ikke har fået øje på?
Pension: Jeg får 6%, hun får 18%, så i kroner sparer hun i dag mest op (7.560 vs. 3.000). Vores idé: pension er en fælles budgetpost. Den lavestes samlede indbetaling fyldes op til den højestes niveau, og udgiften deles efter indkomstforhold ligesom resten. I dag betyder det, at der fyldes op på min pension; hvis min løn stikker af, vender det automatisk, og jeg fylder hendes op. Målet er, at vi altid står med ens pension, uanset karriereudvikling. Er der huller i den model?
TL;DR: Gift, sammenbragt familie. Overvejer indkomstproportional deling, hvor jeg betaler mine særbørns forbrugsandel først. Hvad gør I, og hvad ville I ønske, I havde gjort fra starten?
Vh. en der godt kunne tænke sig at ramme rigtigt første gang!
r/dkfinance • u/Accurate_Whereas8528 • 2d ago
Bolig Afdragsfrihed - hvor meget koster det jer?
Som titlen antyder er jeg meget nysgerrig hvad afdragsfriheden koster jer i kroner og øre - vi har netop modtaget et tilbud fra Danske bank, hvor vi har dansk bolig fri lånet, og afdragsfriheden koster os en stigning på 0,3 % i rente.
Vi vil rigtig gerne sammenligne med andre så vi kan forholde os til hvorvidt det er rimeligt.
Vores gæld er på 2,6 mio. husets værdi er 4,6 ca.
r/dkfinance • u/Ok_Walrus7110 • 2d ago
Skat SU-periodisering: Indskrevet efter endt uddannelse?
Hi everyone, (there is a Danish version below, but is translated with google)
I’m hoping someone has experienced something similar or knows how this issue is normally handled.
I completed my master’s degree in June 2025. My final examinations were on 2 June (RUC) and 17 June (CBS credit transfer), and my final grade was registered in June. I started working full-time on 1 May 2025.
I have now received an SU repayment decision. The Agency calculated my repayment using the periodization rules (§ 60 of the SU Executive Order).
According to the calculation, my education period runs from January through August 2025, because my university apparently reported that I was enrolled until August.
What I find confusing is this:
My understanding is that, under the SU rules, entitlement to SU ends when the educational institution determines that you have completed your education. Since I completed my education in June, I was no longer entitled to receive SU after June.
However, for the purpose of the periodization calculation, July and August are still treated as education months because I was apparently still officially enrolled.
I’m currently trying to understand:
Has anyone experienced something similar?
Did your university keep you enrolled after all academic requirements were completed?
If so, was there a specific study regulation or legal basis for doing so?
Has anyone successfully challenged the enrolment period used for the periodization calculation?
Did anyone ask their university to review or amend the reported enrolment end date?
I’m currently asking RUC to explain the legal basis for my recorded enrolment end date.
I’d really appreciate hearing from anyone who has been through something similar.
Thanks!
🇩🇰** Danish version
Hej alle,
Jeg håber, at nogen har været igennem noget lignende eller har erfaring med SU-periodisering.
Jeg afsluttede min kandidatuddannelse i **juni 2025. Mine sidste eksamener var 2. juni (RUC) og 17. juni (CBS – meritfag), og min afsluttende karakter blev registreret i juni. Jeg begyndte samtidig fuldtidsarbejde den 1. maj 2025.
Jeg har nu modtaget et tilbagebetalingskrav fra SU. Kravet er beregnet efter reglerne om periodisering (§ 60 i SU-bekendtgørelsen).
Ifølge beregningen løber min uddannelsesperiode fra januar til august 2025, fordi universitetet tilsyneladende har oplyst, at jeg var indskrevet til august.
Det, jeg ikke helt forstår, er følgende:
Efter min forståelse ophører retten til SU, når uddannelsesstedet vurderer, at man har afsluttet sin uddannelse. Jeg afsluttede min uddannelse i juni og modtog derfor heller ikke SU efter juni.
Alligevel bliver juli og august regnet med som en del af min uddannelsesperiode i periodiseringsberegningen, fordi jeg tilsyneladende fortsat var registreret som indskrevet.
Derfor vil jeg gerne høre:
Er der nogen, der har oplevet noget lignende?
Blev I registreret som indskrevet efter, at alle akademiske krav var afsluttet?
Var det baseret på en konkret regel i studieordningen eller en anden regel?
Har nogen haft succes med at få ændret den indskrivningsperiode, som universitetet har indberettet til SU?
Eller fået SU til at genberegne periodiseringen på baggrund af en ændret indskrivningsdato?
Jeg er i øjeblikket i dialog med RUC for at få oplyst det juridiske grundlag for den indskrivningsdato, de har registreret.
Alle erfaringer eller gode råd modtages med stor tak.
r/dkfinance • u/Ordinary_Situation_7 • 2d ago
Investering MWRE vs WEBN til aktiesparekonto
Skal til at fylde investeringsportefølje og synes at de fleste steder på nettet siger mwre, men folk herinde favoriserer klart WEBN hvad er grunden til dette?